Samarbejde med forældre

Det har stor betydning for børns trivsel, udvikling og læring, at forældre og dagtilbud sammen skaber rammen for et konstruktivt og ansvarsfuldt samarbejde.

Det er vigtigt, at både forældre og dagtilbud er bevidste om deres ansvar, rolle og handlemuligheder.

Forældre kan forvente af personalet at vi:

  • Har skærpet tavshedspligt.
  • Har skærpet underretningspligt.
  • Er åbne, ærlige, går gerne i dialog og sætter samarbejdet højt.
  • Skaber tryghed, nærvær og tillid.
  • Tager alle henvendelser alvorligt.
  • Er tydelige, troværdige, ærlige og ansvarlige.
  • Skaber struktur og rummelighed.
  • Viser respekt for familiernes ønsker, meninger og livsformer.
  • Kan kommunikere så I forstår hvad vi taler om. Dvs. at være ligefrem og direkte.
  • Giver informationer om barnets dagligdag til jer.
  • Får hver familie til at føle sig velkommen og accepteret.

Personalet forventer af forældrene at I:

  • Er åbne, ærlige og sætter samarbejdet højt.
  • Er parate til dialoger og føler tillid til personalet der dagligt varetager en del af barnets opvækst.
  • Henvender jer når I har brug for hjælp.
  • Giver ris, ros til rette vedkommende, nemlig personalet.
  • Er engagerede og interesserede i jeres barns hverdag i institutionen.
  • Holder jer informerede mht. informationer.
  • Fortæller om væsentlige ændringer i barnets liv, såsom sygdom, dødsfald, skilsmisse m.m.

Tværfagligt samarbejde

Vi har tværfaglig gruppemøde cirka hver anden måned. I mødet deltager en psykolog, en sundhedsplejerske, en talepædagog, en socialrådgiver, vores vejledningspædagog, en pædagog fra barnets stue, en fra ledelsen og derudover bliver barnets forældre altid tilbudt at deltage i samtalen.