Praktik

I Børnehaven og Vuggestuen Rådmands Boulevard har vi studerende fra pædagogseminariet, men også PAU elever fra Randers Social & Sundhedsskole.

Nedenfor kan du se praktikbeskrivelsen for de to uddannelser: 

Praktikbeskrivelse for pædagoger

Beskrivelse af praktikstedet

Institutionstype

  • Antal børn: 42 børnehavebørn og 13 vuggestuebørn
  • Alder: 0-6 år
  • Stuer: Børnene er opdelt på 3 stuer
  • Åbningstid: mandag-onsdag 6.30 - 17.00, torsdag  6.30 – 16.39 og fredag 6.30 – 16.00.

Institutionens formål

Formålet er at fremme børns trivsel, udvikling og læring, forebygge negativ social arv og eksklusion vha. forebyggende og støttende indsats både via en generel indsats og en særlig indsats for de børn der har behov. (Jf. 1, Dagtilbudsloven, LBK nr. 167 af 20-02-2015).

Karakteristik af brugergruppen

Vi har en blandet brugergruppe, dog er hovedparten af vores børn meget velfungerende. Vi har også børn med anden etnisk baggrund end dansk, samt at vi i perioder har flygtningebørn.

Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelse

Majda Artak og Laila Witte

Arbejdsmetoder

 

Vi arbejder:

  • Med anerkendende pædagogik, (en del af personalegruppen har gennemført ICDP – uddannelsen) og inklusion.
  • Tæt og stabil tilknytning mellem barn og pædagog/pædagogmedhjælper, samt en god kontakt til forældre.
  • Fast struktur i hverdagen, så barnet ved hvad der skal ske og kender dagsrytmen i huset.
  • Børnenes oplevelser, udfordringer og intellektuel stimulering afpasset udviklingsniveauet.
  • Samarbejde med forældrene, hvor målet er at få skabt tillid og gensidig respekt.
  • Udvikling af pædagogisk praksis – høj grad af faglig viden – personlig udvikling, fælles faglig forståelse og fagsprog.
  • At personalet arbejder personligt med sig selv – bl.a. gennem supervision og videreuddanne sig.

Ansatte

 

Praktikvejlederens kvalifikationer

Pædagogisk grunduddannelse og vejlederkursus 

Praktikvejledere:

Børnehave: Jytte Nielsen og Susanne Strandbech.
Vuggestue: Kirsten Nielsen og Helene Nielsen

Tværprofessionelt arbejder

Vi har samarbejde med PPR – psykolog og talepædagog samt tværfaglig rådgiver. Møderne
afholdes ca. hver anden måned